Det at snorke er et meget normalt problem som mange par oplever på et eller andet tidspunkt. Nogle gange er det bare noget midlertidig, som kommer fx i forbindelse med en stoppet næse.
Men i andre tilfælde, er det en mere permanent ting, og det er i disse tilfælde, at det kan påvirke parforholdet negativt.
I denne artikel, kan du læse mere om: hvad der er skyld i at man snorker, hvordan det kan påvirke et parforhold og få 3 eksempler på løsninger på problemet.
Hvorfor snorker man?
Snorken kommer som regel af, at der er problemer med vejrtrækningen, mens man sover. I mange tilfælde er det ikke farligt og kan hurtigt løses ved, at du drejer dig til en anden soveposition eller benytter dig af de redskaber, som vil blive nævnt senere hen.
I andre tilfælde, kan det være farligt og så kaldes det at have søvnapnø. Her oplever patienten, at de har utroligt svært ved at sove tungt eller falde i søvn, fordi deres vejrtrækning er så forstyrret, at de bliver vækket. I disse tilfælde bør man opsøge lægehjælp.
3 måder dårlig søvn påvirker parforholdet
Dårlig søvn påvirker ikke kun din dagligdag og din nattesøvn. Det påvirker også de interaktioner, du har med dine medmennesker.
Den person som du nok bruger mest tid med og er mest tilpas omkring, er som regel din partner, og det er derfor også ofte forholdet til denne person, som bliver påvirket mest.
1. I bliver begge mere irritable
Når ens søvn bliver påvirket, så har vi mennesker en tendens til at få en kortere lunte og derved nemmere blive aggressive. Dette går oftest ud over de mennesker, som er tættest på os, fordi vi ikke er nær så bange for at vise dem vores følelser.
Med tiden vil vrede og aggressivitet dog slide på forholdet, især hvis din partner oplever det om uretfærdigt. Dette kan lede til flere skænderier og færre glade øjeblikke.
2. Mangel på søvn er lig med mangel på energi og overskud
Mangel på søvn kan også lede til, at I begge har mindre energi at give af til hverdag. Derfor vil I have mindre overskud til at være romantiske og kunne tage sig af hinandens behov, da I ikke engang får jeres egne mødt.
Dette kan igen lede til et brud, da det hurtigt kan følelse som om, at det er hele parforholdet, der ikke virker, også selvom det måske bare er fordi I begge trænger til at slappe ordentligt af.
3. Det kan skabe splid mellem partnere
Snorken kan også lede til, at din partner ubevidst vil give dig skylden for deres dårlige søvn. Selvom de ved, at det ikke er noget du gør med vilje, kan det stadig skabe en smule splid, som vil ligge og ulme under overfladen.
Igen, vil I kunne mærke, at I ikke har lige så meget plads og overskud til at tage jer af hinanden, og i stedet kan I hurtigere komme op at skændes.
3 ting I kan gøre for at sikre en bedre nattesøvn
Det kan måske lyde som om at snorken er den sikre vej til enden på et parforhold, men dette er slet ikke sandt. Mange parforhold lever med, at den ene part snorker. I skal bare have lidt hjælp, så I kan sikre, at I begge får den søvn som I har brug for.
1. Besøg en professionel
Hvis det er rigtig slemt, og I ikke kan finde andre midler som I kan bruge mod snorken, så kan I kontakte en professionel. Folk bruger mange typer af professionelle til at afvende sig med at snorke. To eksempler er:
- Hypnotisører
- Din egen læge
Gennem sådanne mennesker, kan du få noget guidning til at overkomme din snorken. Dog kan det være en ide at prøve nogle andre midler, før du kontakter professionelle, så længe din snorken ikke er farlig.
2. Købe en snorkeskinne/snorkebøjle
En snorkeskinne eller snorkebøjle kan være den hjælp som du har brug for til at slippe af med den snorken. Det er egentlig bare en bideskinne, som er lavet til at hjælpe mod snorken.
Snorkeskinnen formes efter dine tænder, og dens funktion er, at den skubber underkæben frem, så dine luftveje åbnes. Dette vil fjerne eller afhjælpe din snorken.
3. Ørepropper er måske svaret på problemet
Det er en god ide, at din partner anskaffer sig ørepropper, hvis din snorken påvirker deres søvn meget. Dette vil nemlig lade din partner få sin hvile, mens I imellem tiden kan finde en løsning på det egentlige problem.
Det eneste man skal være obs på, når man køber ørepropper, er at de er af nogenlunde kvalitet og har den korrekte størrelse til personens ører.